Fibersprængning

Fibersprængninger sker oftest i sportsgrene hvor der er krav til hurtig acceleration, opbremsning eller retningsskifte.

Det vil sige der, hvor musklen har behov for at skulle yde en ekstra indsats for at kunne flytte kroppen. Skaden sker for det meste når musklen (eller de enkelte fibre) er ved at være træt, og dermed ikke kan yde den samme kraft i forhold til de ydre påvirkninger. Det kan være fodboldspilleren der strækker benet ekstra langt frem for at kunne nå bolden, badmintonspilleren der skal hurtigt ud og nå fjerbolden eller sprinteren der nærmest skal eksplodere for at komme op i fart. Derfor sker de fleste fibersprængninger også i hasemusklerne, lårets forside eller lægmusklerne.

Dem der har haft en rigtig fibersprængning er som regel ikke i tvivl om hvad der er sket. Når skaden sker mærkes et smæld eller jag i musklen, og man kan oftest ikke fortsætte med aktiviteten. Dette skyldes smerten men også den hæmning der sker i musklen.

Situation hvor fibersprængning kan opstå

 

Når skaden sker, kommer der en blødning i musklen. Denne kan blive synlig på huden kort efter, men kan også først komme flere dage efter. Ligger blødningen inde i bundtet af fibre hvor muskelfascien holde den inde (intra muskulær blødning) tager det længst tid inden blødningen bliver synlig. Denne ”forsinkede” blodudtrædning i huden, indikerer at man på påregne en langsommere bedring, end hvis blødningen hurtigere bliver synlig. Det skyldes at den intramuskulære blødning medfører et øget tryk inde i musklen og dermed også en dårligere cirkulation.

Blødning efter fibersprængning

Man kan dog ikke 100% gå ud fra dette, når man skal vurdere prognosen, da andre faktorer som hvor i musklen skaden er sket, om den er sket i starten af kamp/træning eller mod slutningen (hvor der jo er en øget blodcirkulation = kraftigere blødning) osv.

 

Årsagerne til at man får fiberskader kan være mange. Træthed kan som nævnt være en af dem, og det kan der være forskellige årsager til:

  • Dårlig grundform
  • Manglende restitution mellem træning og kampe
  • Dårlig muskelbalance mellem stærke og svage muskler
  • Dårlig funktion i musklen sfa. tidligere skader og arvæv.
  • Dårlig teknik

Andre faktorer

  • Har opvarmningen været tilstrækkelig?
  • Er der dårlig bevægelighed i led og muskler?
  • Er der skader andre steder i kroppen der gør at man ændrer måden man bevæger sig på?

Det er vigtigt – for at forebygge at skaden sker – at man gennemgår de områder er ikke fungerer optimalt, og får rettet op på dem. Det kan være nødvendigt med professionel hjælp, men de fleste af de ovenstående punkter vil man som regel selv have en meget god idé om.

Vi ser desværre alt for mange skader i starten af efteråret, der skyldes at man starter op i et for højt tempo efter en god og lang sommerferie. Har man ikke brugt sommeren på at vedligeholde formen, nytter det ikke at tro at man bliver fuld kampklar på en måned.

Skulle skaden alligevel ske, er det vigtigt at tage den alvorligt med det samme. Behandler man skaden rigtigt fra starten, bliver man også hurtigere klar igen.

Ved større skader, eller forløb der ikke går som forventet bør du man altid søge professionel hjælp.

Akut skade:

R: Ro. Stop med at spille eller træne med det samme.
I: Is. Køl skaden ned med is i ca 15 minutter hver 1-2 timer. Over de følgende 24 timer kan mellemrummet øges
C: Compression. Brug elastikbind eller lignende for at stoppe blødning/hævelse
E: Elevation. Lig ned og løft benet op, for at undgå væske samling.

I muligt omfang skal RICE laves i mindst 24-48 timer. Efterfølgende vurderes ud fra smerter og hævelse.

Der må ikke masseres eller lignende på en akut skade!!!

Efterfølgende periode

For at øge cirkulationen i området, og stimulere til korrekt arvævsdannelse begyndes gradvist med selv-mobilisering. Det kan være alt fra at ligge og vippe med foden til at gå en tur, afhængig af skadens omfang og placering. I takt med at skaden bedres, kan man begynde en egentlig optræning af musklen.

Træning af fibersprængning

Det kan være i form af balancetræning, lettere strækøvelser, cykling og statisk belastning af musklen. Når musklen får det bedre, kan man gradvist øge belastningen så der tilføjes mere vægt og hastighed, for til sidst at ende med sportsspecifik træning og kamp.
Det er hele tiden vigtigt at være opmærksom på hvordan skaden reagerer. Der må ikke komme direkte smerter fra skaden, og du må heller ikke opleve at få smerter/irritation efter træningen.

Hvor hurtig denne fremgang sker, er meget afhængig af skadens omfang, men vi taler uger mere end dage. Der er dog en tendens til at mange spillere kommer for hurtigt i gang, uden at være klar til det, hvilket desværre resulterer i at skaden igen springer op eller gradvist forværres.

Sørg derfor for at være ærlig over for dig selv. Er jeg klar til at spille, eller ønsker jeg bare at være det?