Case 2 – Lændesmerter

lowerbackpainKvinde 34 år, arbejder på kontor.

Har haft lændesmerter i flere år, men er især blevet tydeligt efter sidste fødsel for 4 år siden. Hun føler sig øm, stiv og træt hen over lænden.

 

Forværrer lændesmerter:

  • Stå eller gå langsomt
  • Stående foroverbøjning eller bagoverbøjning
  • Om morgenen, især hvis hun sover mere end normalt

Forbedrer lændesmerter:

  • Sidde og falde lidt sammen i ryggen
  • Runde ryggen
  • Gå hurtigt

Undersøgelsesfund:

Der ses et meget tydeligt lændesvaj og hun står samtidig og overstrækker i knæene. Muskulaturen i ryggen virker meget anspændt.
Ved foroverbøjning mangler ca 10 cm i at hun kan nå gulvet. Bevægeæsen sker primært i hofteleddene og i den øvre del af lænd/ryg. Hun føler sig stiv og øm i ryggen.
Ved bagoverbøjning får hun en direkte smerte ind i lænden. Der ses et markant øget svaj i nederst i lænden.

Undersøgelse af leddenes bevægelighed viser at de nederste led i lænden er meget løse, men at hun er meget stiv længere oppe i lænden.

Muskulaturen i lænd og baller er meget spændt og øm. Hoftebøjerne er forkortede.

Test af den neuromuskulære kontrol af lænden viser at hun har meget svært ved at “styre” lænden, så hun nemt glider i et overdrevet lændesvaj.

Lugano Statue Maria Grazia Diagnose:

Smerter sfa. dårlig holdning og generel dysfunktion i lænden.

Årsag: Hun “hænger” meget i lænden. Dette gør at hun nederst i lænden er meget god til at bøje bagover, men mangler bevægelighed forover. Højere oppe i lænden sker det modsatte, hvor hun er god til at bøje forover, men mangler bevægelighed bagover. Dermed er hun hindret i en naturlig bevægelighed og funktion i lænden.
Samtidig er hun ikke i stand til at styre lænden korrekt og stresser dermed de nederste led i lænden, svarende til at man altid går og vrider en finger bagover.

Behandling:

  • Mobilisering af den øvre del af lænden for generel bevægelighed.
  • Aktiv mobilisering af den nederste del af lænden i retning svt foroverbøjningen.
  • Instruktion i øvelser for optræning af korrekt styring af lænden.
  • Instruktion i korrekt holdning i lænden (og resten af kroppen)

Resultat:

Allerede under første konsultation opnås en bedring på 10-15 cm i forhold til foroverbøjningen. I løbet af 3-4 efterfølgende konsultationer forsvinder 80 % af de smerter der har stået på i de sidste 4 år. Hun arbejder selv med at optræne lænden og bliver gradvis bedre til at undgå at fejl belaste den.

Kommentar til casen:

LændesvajCasen er typisk for mange kvinder, men ses selvfølgelig også hos mænd. Den kan ofte relateres til en graviditet med efterfølgende gener i lænden eller personer med et øget lændesvaj. Ofte er det noget personen har “lært at leve med”, men med en lille indsats og lidt tålmodighed, plejer man at kunne opnå gode resultater.