Idrætsfysioterapi

Idrætsfysioterapi handler om at forebygge og behandle de skader der kan komme i forbindelse med den kraftige belastning kroppen udsættes for, under sport.

I hverdagen kan man muligvis fungere med mindre skavanker, uden at få problemer. Men når man eks. løber, vil man, ud over det øgede antal skridt, også overføre mere kraft gennem det fejlbelastede område, hvilket betyder at man, hen ad vejen, kan udvikle en overbelastningsskade. For at undgå dette er det vigtigt at gennemgå alle de områder skaden kan komme fra. F.eks. kan et løberknæ (smerter på ydersiden af knæet) bl.a. stamme fra lænden, fra en svag eller stram hofte, eller fra foden i form af låsning eller styringsproblemer. Det er ikke til at sige før det er undersøgt grundigt.

Vi har på klinikken behandlet mange sportsfolk, lige fra motionister til nationale mestre og landsholdsudøvere. Vi har derfor en årelang erfaring og videreuddannelse inden for undersøgelse og behandling af bl.a.:
Fodbold, løb, svømning, håndbold, volleyball, badminton, styrkeløft, bordtennis, squash, basketball, bowling, skiløb m.m.

Ønsker du eller din klub et seriøst samarbejde omkring skadesbehandling, forebyggelse, genoptræning, test eller andet, er du velkommen til at kontakte os.

Klik for yderligere information om

Akutte skaderOverbelastningsskader